Olie til skærebræt: hvilken olie og sådan olierer du træbrættet

Den bedste olie til skærebræt i træ er en ren, ikke-tørrende olie som paraffinolie (også kaldet medicinsk hvidolie). Den bliver ikke harsk, lugter ikke og smager ikke af noget. Almindelig madolie kan bruges i en nødsituation, men den kan blive klistret og lugte gammelt med tiden. Her får du fremgangsmåden trin for trin, hvor ofte brættet skal have olie, og hvad du gør ved lugt, pletter og revner.

Hvorfor skal et træskærebræt have olie?

Træ suger vand. Hver gang du skyller brættet, trækker fibrene fugt til sig og svulmer, og når de tørrer igen, krymper de. Sker det mange gange uden beskyttelse, bliver overfladen ru og grå, og brættet kan slå sig eller revne langs limfugerne. Olien fylder porerne, så vand, rødbedesaft og løgsaft ikke trænger så dybt ind.

Et velolieret bræt er også lettere at holde rent. Saft og madrester bliver liggende på overfladen og kan tørres af, i stedet for at trække ned i træet. Olien gør ikke brættet bakteriefrit, men den gør rengøringen mere effektiv.

Hvilken olie til skærebræt skal du vælge?

Det afgørende er, om olien er ren og egnet til kontakt med fødevarer, og om den harskner. Her er de almindelige muligheder:

Paraffinolie / medicinsk hvidolie – det sikre valg

Paraffinolie er en raffineret, farveløs og lugtfri mineralolie. Du kan købe den på apoteket eller i byggemarkeder, ofte i flasker på 250–1000 ml. Den tørrer ikke og bliver aldrig harsk, så brættet hverken klistrer eller lugter. Ulempen er, at den langsomt vaskes ud igen, så du skal gentage behandlingen jævnligt. Mange færdige “skærebrætsolier” er netop paraffinolie, nogle gange med lidt voks i.

Madolie – kan bruges, men har en bagside

Rapsolie, solsikkeolie og olivenolie fungerer i den forstand, at de beskytter mod vand. Problemet er, at de oxiderer. Efter nogle uger til måneder kan et bræt, der jævnligt får madolie, få en klistret overflade og en gammel, sur lugt, især hvis det står varmt eller ikke bliver brugt så tit. Bruger du alligevel madolie, så vælg en neutral raffineret olie frem for koldpresset olivenolie, giv tynde lag, og tør grundigt af.

Kokosolie, linolie og bivoks

• Fraktioneret kokosolie (den der er flydende ved stuetemperatur) harskner langsommere end de fleste madolier og er et rimeligt alternativ, hvis du vil undgå mineralolie.
• Linolie hærder og danner en mere slidstærk overflade. Men “kogt linolie” fra malerafdelingen indeholder ofte tørrestoffer og hører ikke hjemme på et skærebræt. Brug kun linoliebaserede produkter, der udtrykkeligt er angivet som egnede til fødevarekontakt.
• Bivoks alene trænger ikke ind, men blandet med paraffinolie giver den et ekstra vandafvisende lag på overfladen. Se opskriften længere nede.

Undgå møbelolie, teakolie og terpentinholdige produkter. De er lavet til borde og havemøbler, ikke til overflader, du skærer mad på.

Sådan olierer du et skærebræt – trin for trin

Til et bræt på ca. 30 × 40 cm skal du bruge 2–4 spsk olie pr. omgang, en ren, fnugfri klud eller køkkenrulle og eventuelt et stykke sandpapir med korn 180–240.

1. Vask og tør brættet. Vask med varmt vand og en dråbe opvaskemiddel, skyl, og lad det tørre helt, stående på højkant, i mindst 6–8 timer. Olie på fugtigt træ trænger dårligt ind.
2. Slib, hvis overfladen er ru. Er fibrene rejst sig, eller er der dybe knivspor, så slib let i træets længderetning med korn 180–240. Tør støvet af med en hårdt opvredet klud, og lad brættet tørre igen.
3. Lun olien let (valgfrit). Stil flasken i et glas varmt vand i 5 minutter. Håndvarm olie er tyndere og trænger lettere ind, især i hårdt træ som eg og bøg.
4. Påfør et rigeligt lag. Hæld olien direkte på, og fordel den med kluden på alle sider: overside, underside og kanter. Ender og kanter suger mest, så giv dem lidt ekstra.
5. Lad olien trække. Lad brættet ligge i 20–30 minutter. Tørre pletter, hvor olien forsvinder hurtigt, får lidt mere.
6. Tør overskuddet af. Tør grundigt efter med en ren klud, til overfladen føles tør og ikke fedtet.
7. Lad det hvile natten over. Stil brættet på højkant eller på en rist, så luften kommer til begge sider, og vent til næste dag, før du bruger det.

Et helt nyt eller meget udtørret bræt skal have flere omgange: gentag trin 4–7 hver dag i 3–5 dage, eller til træet ikke længere suger synligt. Bagefter klarer du dig med vedligeholdelse.

Hvor tit skal brættet have olie?

• Nyt bræt: 1 gang om dagen den første uge.
• Bræt i daglig brug: ca. 1 gang om måneden, eller når vandtesten viser, at det trænger.
• Bræt, der mest bruges til servering: hver 2.–3. måned er som regel nok.

Endetræsbrætter (hvor du skærer på træets endeflader, som på et skakbræt-mønster) suger markant mere olie end langtræsbrætter og skal have flere og tykkere lag.

Bivoks og olie: lav din egen “skærebrætssmør”

Blandingen giver et let mere vandafvisende og silkeagtigt lag end olie alene og er god som afslutning efter en olieomgang.

1. Smelt 25 g ren bivoks i et glas i vandbad ved svag varme.
2. Rør 100 g paraffinolie i (forhold ca. 1:4 efter vægt), og tag glasset op af vandet.
3. Lad blandingen stivne til en blød, smørbar masse. Vil du have den blødere, så brug mere olie næste gang.
4. Gnid et tyndt lag ud over det olierede og tørre bræt med en klud, lad det sidde 15–20 minutter, og polér det af.

Massen holder sig i et glas med låg i lang tid ved stuetemperatur, fordi hverken voks eller paraffinolie harskner.

Typiske fejl – og hvordan du retter dem

• Brættet klistrer: Som regel for meget madolie, der er begyndt at oxidere. Skrub med varmt vand, opvaskemiddel og en grov børste, lad det tørre, slib let med korn 180, og start forfra med paraffinolie.
• Det lugter harskt eller surt: Samme årsag. Rens og slib som ovenfor. En pasta af bagepulver og lidt vand kan tage resten af lugten.
• Hvidløg og løg sidder i: Drys groft salt på, og skrub med en halv citron. Skyl, tør, og giv lidt olie bagefter, fordi syren tørrer træet ud.
• Brættet har slået sig: Det sker typisk, når brættet har ligget fladt i vand eller tørret kun på den ene side. Stil det altid på højkant til tørre, og læg det aldrig i blød eller i opvaskemaskinen.
• Revner: Små, overfladiske revner kan du ofte holde i skak med hyppigere oliering. Dybe revner, hvor madrester kan sætte sig, eller en limfuge der er gået op, betyder, at brættet bør skiftes ud eller kun bruges til brød.
• Mørke pletter, der ikke forsvinder: Lette misfarvninger fra rødbeder eller bær er kosmetiske. Sorte, bløde pletter dybt i træet kan være skimmel; så skal brættet kasseres.

Daglig pleje, der gør olien mindre nødvendig

Skyl brættet kort i varmt vand med lidt opvaskemiddel lige efter brug, tør det af med et viskestykke, og lad det tørre på højkant. Jo kortere tid brættet er vådt, jo længere holder olien. Brug gerne et separat plastbræt til rå kylling, som kan tåle opvaskemaskinen. Læs mere om fordele og ulemper ved de forskellige materialer i vores guide til at vælge det rigtige skærebræt.

Et blødt træbræt er også det bedste underlag for en skarp kniv. Har du brug for at genopfriske æggen, så se, hvordan du sliber en køkkenkniv med slibesten. Kan du lide grej, der bliver bedre med pleje, så har vi også en guide til at vedligeholde en støbejernspande og en oversigt over japanske køkkenredskaber. Flere guides finder du under Køkkengrej.

Ofte stillede spørgsmål

Billeder: Shixart1985 / Wikimedia Commons, CC BY 2.0; Sarah5252 / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0.