Tirsdag: karbonader m. Stuvet grønt

img_1322 Sensekur madplan tirsdag.... Jeg siger karbonader,  du siger krebinetter ... jeg siger det med en meget midtjysk accent... hvad hedder de og hvorfor? Ja spørg du wikipedia , så siger de at på Sjælland, siger man Karbonader og Jylland Krebinetter... de siger også at krebinet er halv svin halv kalv, hvor karbonade er kun svin. Krebinetten er også rørt med æg, mel, salt og peber før den paneres. Så det her er "Min mors karbonader" de er halv svin halv kalv, paneret og stegt. Da jeg lavede retten, tog jeg præcis 2 dl rasp til panering og efter alle 4 var paneret, hældte jeg resten af raspen tilbage i dl målet og der var 1,1 dl tilbage.... Så går du meget op i Håndfuld4 altså stivelse og kulhydrater på den Sensekur, så lad os lige sætte det i perspektiv. Der går 4 spsk. rasp til en dl, dvs. under 1 spsk. pr. karbonade.... Også et kærligt "haa" til min dejlige kæreste som tror på dobbelt panering og smør svømning når det gælder karbonader... det er nemlig en af de retter han har patent på at lave... Og han nægtede også at stege dem da de ikke måtte svømme i fedtstof, meeeeen han måtte jo indrømmer, de er super gode, og smager ligeså godt, og ja et spørgsmål om at styre temperatur på panden... img_1324 Jeg tæller spisekassen håndfulde således: Hf1-2 gulerod, ærter og spidskål Hf3 karbonade Hf4 1 spsk rasp, 1/4 spsk mel, 1/2 rugbrød Fedt: 1 hel spsk fordelt på smør til stegning og i sauce, 1/2 spsk olie til stegning 1/2 dl minimælk Du skal bruge Karbonade: 500g hakket kalv og flæsk 2 æg 2 dl rasp 2 spsk oliven olie 2 spsk smør Stuvet grønt: 1 spidskål 500 g blandet grønærter og gulerødder ( frost) eller 250 g frisk gulerod i tern og 250 g frosne ærter 1 dusk persille 2 spsk mel 2 spsk smør 3 dl minimælk 2-3 dl af koge vandet fra kål og ærter Salt peber 1 tsk sukrin gold eller sukker Sådan gør du Bring en gryde med 2 ltr. vand, kom en tsk salt i. Skræl gulerødder hvis du bruger friske, del rødderne i 4 på langs, og snit i 1/2-1 cm tykkelse. Kog i 2 minutter, skær så spidskål og efter de 2 minutter kom dem i og lad det små koge i 2 minutter. Kom så ærter i vandet i og lad det hele små koge 1/2 minut. Hæld vandet fra MEN husk du skal bruge vandet til den hvide sauce. Form  4 karbonader, ligesom duvil lave en hakkebøf, sørg for at kødet hænger sammmen, tryk det lidt. Krydre med salt og peber. Kom 2 dl rasp i en dyb tallerken sammen med 1 tsk salt, frisk kværnet peber og 1/2 tsk paprika. Bland raspen med krydderier. Slå to æg ud i en dyb tallerken. Paner nu karbonaderne. (En tur i hvede mel inden æg er også en mulighed) Kom 2 spsk olie på panden, ovenpå 2 spsk smør smelt, læg karbonader på den varme pande. Steg først på den ene side 2 minutter, så den anden, vend i gen og igen, husk ikke at stege på fuld knald. I gryden du kogte grøntsager i, kommes nu 2 spsk smør i, smelt, pisk 2 spsk mel i, pisk så mælk i, saucen tykner, så nu kommes koge vand i lidt efter lidt, ca. 1/2 dl af gangen indtil du har den korrekte tykkelse. Kom så de afdryppet grøntsager i og opvarm lige inden servering. Hak persille og kom på toppen. img_1323