Grønne Pesto deller med spinat pasta

Mortens aften

a4a646a3-0e2e-4bd7-8294-5e28c3ae8902

Langtidsstegt and med jordskokker, rødkål og sauce

Mortens aften er en tradition i mange hjem, der er også mange som slet ikke fejre den, og har aldrig gjort det. Nogle er skræmt fra hvid og sans over at skulle stege en and eller gås… Oprindeligt spiste man gås mortensaften, Morten Bisp som var på flugt gemte sig i gåsegården, og skræmte gæs larmer, så de afslørede ham. Så som hævn begyndte man at spise gåsesteg… Mange familier får også ris ala mande den aften, så jeg har egentlig altid bare set den aften som general prøve for juleaften… Lad mig bare være helt ærlig, det er heller ikke så svært. I min familie fik vi de førte år af min barndom gås, men fordi gåsen er så fed, endte det altid med at min mor og mormor fik galdesten. Så fik vi kalkun et år, den var lige så tør som at spise savsmuld. Så vi hoppede på ande-vognen, og har været der lige siden til Mortens aften og Jul.

Så længe jeg kan huske har der altid været meget ståhej omkring måltidet, Mortens aften og Juleaften.. Mors sauce, sprøde skind og svær på stegen, den perfekte brune farve på kartoflerne, sødme og syre i rødkålen bla bla blah…. sorry mutti R.I.P , sorry mormor og alle andre derudesom synes det er så specielt og svært.. Denne opskrift er tæt på idiot sikker og du behøver ikke stå i køkkenet i 6 timer. Ænderne passer selv, så der er tid til et glas rødvin, og måske kysse lidt på manden og børnene.

I denne har jeg valgt ikke at have de traditionelle tilbehør, men for ikke at skræmme svigerfamilien helt væk,kan du jo altid stege lidt små hurtige kartofler i lidt af andefedt i ovnen… det er nemlig ikke alle som vil undvære sovs og kartofler….  de skal have 45 min ved 175 grader, husk at krydre med salt, og husk du kan sagtens tilberede dem sammen med dine jordskokker.

I dag er det jo fredag og ikke alle har tid til at stege deres and i 6 timer, det kan knibe i en børnefamilie, fordi de små ikke kan vente med at spise til kl. 19. Du kan også gør det på 3 timer, og den smager rigtig dejligt alligevel.

Lad os komme i gang med anden og fond til den skønne sauce.

Retten kan laves på 6 eller timer, afhænger af tilberedning af anden.

Du skal bruge;

3600-4200 g and (med indmad)

1 æble

1 løg

2 gulerødder

1 stang bladselleri

2 økologisk appelsin

2,5 dlvand

1 rød spidskål

400 g jordskokker

1 æble

5 spsk. balsamico

2 spsk. honning

2 dl. vand

salt

peber

syltet asier

Start med at skylle anden indvendigt og udvendigt, check at der ikke sidder fjer, kig inde og check der ikke sidder blodklumper. Nu skal anden saltes rigtig godt indvendigt, give også gerne et par tvist med peberkværnen. Skær dit løg i kvarte, det samme gælder den ene appelsin. Fyld ny anden med halvdelen af æble, appelsin og løg, og luk gumpen med en kødnål eller et par tandstikker… Gumpen? til de af jer som aldrig har lavet en and før, er den der trekantetlidt tykke tingeste i modsatte ende af hvor hovedet har siddet 😉 Nu skal anden saltes og gnubbes godt udvendigt. Lad anden stå på ovn brættet mens du starter på fonden.

Tænd din ovn på 210 grader og lad din dybe bradepande stå derinde og blive varm sammen med ovnen. Skyl gulerødder og del dem i 3, del bladselleri i 3. Har du ikke bladselleri, kan et stykke knoldselleri, eller pastinak, persillerod erstatte det. tag indmaden ud af den lille pose, krydre det med salt og peber vend det rundt i lidt oliven olie bare 1-2 tsk. sammen med det halve æble og appelsin i både, løget, gulerødder og bladselleri. Nu er din ovn varm, det samme er bradepanden. Tag nu det hele kom i  bradepanden,stil anden på risten over, og stegi oven i 20 minutter. Efter 20 minutter sænker du temperaturen til 140 grader, hælder 2,5-3 ltr. vand i bradepanden. Nu skal anden stege i 6 timer, efter 4 timer hælder du den skønne fond fra og over i en gryde, gerne igennem en sigte først.

Har du ikke 6 timer, sætter du temperaturen til 175 grader i 3 timer, husk har du to ænder i, så steg med varmluft. og efter 2.15 timer hælder du fond fra.

Husk undervejs at dryppe anden, dvs. du tager en grydeske, og samler lidt af fonden op fra bunden af bradepanden, og hælder over anden. Detskal gøres 4-5 gange i løbet af stege tiden.

Når du hælder fonden frafølger automatisk masser af skøn andefedt,det skal vi bruge til vores jordskokker, og rødkål.

Langtidssteger du din and, skal du have dine jordskokker og evt. kartofler ind nu, brug bare bradepanden, tag et par spiseskefulde fra overfladen af din fond, og kom over jordskokker og kartofler, sammen saltog peber, har du lidt frisk timian skader det absolut ikke. Steg nu under anden den sidste time.

Har du gang i den korte stegning, så skal det stege med de sidste 35-40 min.

Det er vigtigt med en andefond, at du får skimmet fedtet af overfladen, det gør du bare med en spiseske, det tager lige et par minutter. Kog nu fonden ind til du har ca. 5-6 dl. Jævn med maizena.

Lun rødkålssalat:

halver spidskål  på langs, og snit nu 1/2 tykke strimler. I en gryde kommes 3 spsk. af andefedtet. svits nu din rødkål her i i et 2-3 min. kom så, saften fra appelsin,  din honning, balsamico og vand i, og lad det små simre i 3-4 min. Skræl æblet og skær ismå tern. Tag gryden med kål af giv det et drys salt og peber, vend æbletern i, og sæt låget på. Lun din sauce og server.

Vil du hellere have en frisk kold rødkålssalat, giver du balsamico, og kun 1 dl vand, appelsinsaft sammen med honning et hurtigt opkog, smag til med salt og peber. Vend din snittet kål og æble i den lune dressing. Med den friske har du sparet på fedtet.

 

Du får lige et billede af min ret lidt senere  😉

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grønne Pesto deller med spinat pasta