Nachos salat

Helstegt oksemørbrad m. Grillet løg og Blomkåls bearnaise og bønner

57d10c73-cbdf-4fe5-bdf8-864183023c5f

Jeg er sikker på at jeg har nævnt det før, men siger det lige igen… Vi eeeelsker rødt kød og bearnaise. Vi laver også rigtig bearnaise fra bunden, men desværre er der alt for mange kalorier til at det kan nydes hver uge. Så jeg er kommet på denne version, inspireret af pælao opskrifter. Den er super nem og den skiller ikke.  Det er dog vigtigt at du smager til, syre balancen er vigtig i en bearnaise .

Denne ret er hurtig lavet, og den er ikke særlig vanskelig, men den er perfekt til gæste mad, når man er på Sense og gerne vil forkæle sine gæster og sig selv..

 

4 personer , 40 min

800g oksemørbrad

2 spsk. Oliven olie

salt

peber

2 spsk. olivenolie

1 squash (valgfri)

1 blomkål

2 løg

300g grønne bønner

200g edamame.

Der er jo egentlig ikke så meget hokus pokus her, men for god ordens skyld, så kommer fremgangsmåde måden her.

Tænd ovn på 180 grader

Sørg for at din mørbrad er trimmet, dvs evt sener er fjernet, har du været ved slagteren, så husk altid at lade ham gøre det. Det er ikke så vanskeligt. Massere så 2 spsk. På mørbraden og krydre så med salt og peber. Find en pande frem, tænd for blus og brun mørbraden af på alle sider, ca 1-2 min på hver side. HUSK ENDERNE.

Del blomkål i kvarte. Gnid blomkål med 2 spsk. Oliven olie, krydre med salt og læg på bage papir. Det skal nu bage i 20 minutter. Men skal først i ovnen mår der er 10 min. Tilbage af mørbraden. Grunden til dette er at mørbraden skal hvile i 10 min.

Del squash i 4 både, og halver så de kvarte. Grill på en grill pande, har du ikke sådan en  så bag i ovnen med blomkål.

Nu skal du lave blomkåls bearnaisen (se under neden)

Fyld en gryde med vand og kom 1 tsk salt heri,  ring vandet i kog og kog begge salgs bønner i 2 minutter, fjern fra blus, og dræn.

Blomkåls bearnaise

1/2 blomkål
1/2 løg
1 gulerod
2 bladselleri stilke

1/2 hønse bouillon terning
3 dl vand
1 tsk salt
2 tsk tørret estragon
1-2 spsk bearnaise essens
6 spsk. smør

Del blomkål i bitte buketter, skræl og skær gulerod i tern, snit bladselleri og skær løg i tern.  Alle ingredienser kommes i en gryde med låg med undtagelse af tørrer estragon og bearnaise essense . Lad grøntsager bouillon og vand koge i 12-15 minutter, det skal være helt mørt. Stavblender nu helt glat, til sæt smør evt en smule mælk. Den skal være tyk og luftig, til sæt estragon og essens. Husk at smage til md essens og salt.

 

På min tallerken er der ca. 150 g kød, 1/4 squash, 1 kvart blomkål, 12-15 bønner og 2 spsk edamame bønner. 4 spsk sauce

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nachos salat